Intenst lokalopgør mod
Herlev Hornets
Torsdag
aften bød på et lokalbrag af de sjældne i Gladsaxe Skøjtehal.
Til
aftenens kamp havde naboerne fra Herlev Hornets forstærket deres 1.divisionshold
med hele 8 spiller fra deres Oddsetligahold. Heraf var 5 af spilerne
udenlandske profiler, såsom den tidligere topscorer i Oddsetligaen Leonid
Truhno, som i denne sæson er Herlev Hornets topscorer.
Hjemmeholdet
Gladsaxe Bears stillede optil aftenens kamp med en god portion selvtillid, idet
de dagen forinden havde vundet 10-3 ude mod IC. Gentofte, som ligger nr. 2 i
1.division.
For
Gladsaxes vedkommende har det ellers ikke været meget, at glæde sig over rent
resultatmæssigt i denne sæson. Holdet ligger nr. 6 i 1.division og kan ikke
længere nå slutspillet i denne sæson.
Dog
skal det noteres, at holdet inden denne kamp virkeligt er ved at nå tidligere
års topform, idet holdet er ubesejret i de seneste 3 kampe.
Holdet
har i denne sæson spillet utrolig mange lige kampe, og er således også det hold
i 1.division, som har spillet flest uafgjorte kampe.
Selve
torsdagens kamp blev en utrolig seværdig og spændende kamp, med højt tempo og
intensivitet.
Herlev
lagde bedst ud i kampens start, hvor de udenlandske profiler satte tempoet og
kom til en del chancer. Dette overtal blev også udnyttet fuldt ud, da Herlev
Hornets svenske spiller Johan Marklund bragte udeholdet foran 1-0, ved at
placere pucken forbi Mads Worm i Gladsaxe målet, efter 3 minutters spil.
I
de følgende minutter efter scoringen var det som om, at Gladsaxe mere og mere
tilpassede sig det høje tempo, som Herlev satte. Som tiden gik var det faktisk
Gladsaxe, som dominerede kampen med et højt pres i Herlevs forsvarszone.
Gladsaxe presspil gav også pote da Brian Fasting, scorede til stillingen 1-1,
efter flot pasningsspil af Lars Bundgaard og Per Høgsberg.
Kampens
anden periode bød på en jævnbyrdig, men også hårdt spillet periode, med flere
udvisninger til begge hold. Så efter spil og chancer, var det meget fortjent at
begge hold scorede et mål hver i 2. periode, ved henholdsvis Ingvar Jonsson,
Gladsaxe Bears og Johan Marklund, Herlev Hornets.
3.periode
blev en ligeså medrivende periode som de to forgående. Begge hold pressede
hinanden højt på banen, hvilket gav yderligere en scoring til hvert hold, først
scoret af Gladsaxes islandske Landsholdsspiller Jonas Magnusson, og
efterfølgende af Herlevs finske profil Tatu Backman.
Men
i kampens slutning fik Gladsaxe erobret overtaget i kampen, da Herlev fik en
række udvisninger. Dette gav Gladsaxe overtaget i kampen, og de utallige
chancer blev udnyttet i en overtalssituation, hvor holdet var 5 mod 3, da
Daniel Jensen skød pucken fladt forbi Herlev målmanden Rasmus Nørgaard, efter
en sikker frispilning af Mikkel Weber.
I
kampens sidste minutter pressede Herlev på for en udligningen, men Gladsaxe
Bears holdt hovedet koldt, og udnyttede i stedet Herlevs offensiv, ved at score
to gange yderligere. Først ved Thomas Robbert og derefter Brian Fasting, til
slutresultatet 6-3 til Gladsaxe Bears.
På
lørdag spiller holdet sin sidste kamp i denne sæson, når Amager Jets kommer på
besøg. Kampen spilles i Gladsaxe skøjtehal kl. 13.30.
Resultat fra aftenens
kamp.
Gladsaxe - Herlev 6-3 (1-1, 1-1, 4-1)
03:09 0-1 Johan Marklund (Elkjær)
09:34 1-1 Brian Fasting (Bundgaard, Høgsberg) PP
22:54 2-1 Ingvar Jonsson (Fasting) PP
31:16 2-2 Johan Marklund SH
47:35 3-2 Jonas Breki Magnusson (Weber)
49:25 3-3 Tatu Backman (Marklund) SH
52:46 4-3 Daniel Jensen (Weber) PP
53:48 5-3 Thomas Robbert (Fasting) PP
58:27 6-3 Brian Fasting
Game misc: Leonid Truhno og Nicklas Hardt, Herlev
Udv:
GB 3x2, HH 6x2 + 2x5 + 1x10 (Uhrenfeldt)
Tilskuere: 114